LEDEREN Vi skal nu implementere kandidatreformen
Vi drømmer om, at vores nye kandidatuddannelser bliver et attraktivt tilvalg for studerende og til gavn for arbejdsmarkedet.
Af prorektor for uddannelse Kristian Cedervall Lauta
Vi kan nu gå i gang med at gennemføre kandidatreformen. Det kan vi, fordi Forligskredsen bag aftalen har givet det endelige ’go’ til vores foreløbige institutionsplaner.
I aftalen ligger klare politiske signaler: universiteterne skal tættere på arbejdsmarkedet, vi skal have mere fleksible uddannelsesformater, og så skal vi give mulighed for livslang læring til vores dimittender. Nu er det op til os at gøre de rammer og vilkår til det bedst mulige resultat – for de studerende, for fagmiljøerne og for samfundet.
Inden efterårsferien havde jeg den store fornøjelse at være vært ved et visionsseminar i Festsalen på Frue Plads med fokus på kandidatreformen. De grundlæggende budskaber lød sådan her:
Først og fremmest drømmer uddannelsesledelsen om, at vores nye kandidatuddannelser bliver et attraktivt tilvalg. De skal ikke være b-versioner af uddannelser, man kender, men reelle selvstændige og attraktive uddannelser; forskningsbaserede, pædagogisk gennemtænkte og udviklet i tæt dialog med studerende og aftagere. De nye kandidatuddannelser skal have en høj kvalitet og høje forventninger både til studerende og fagmiljøer. Så høj, at uddannelserne præger samfundet, og at arbejdsmarkedet også vælger dem til.
Denne ambitiøse og visionære tilgang må ikke tage noget fra vores eksisterende uddannelser. Vi er mere end almindeligt stolte over de uddannelser, vi allerede udbyder.
Bliver det en nem øvelse? Nej, selvfølgelig gør det ikke det. Der er masser af udfordringer forbundet med at skulle forandre i så stor skala. Først og fremmest, hvordan finder vi den nødvendige tid og de påkrævede ressourcer?
Vi vil i den kommende tid arbejde for at kunne frigive faglige kræfter, reducere administrative opgaver og sikre en professionel understøttelse af udviklingsarbejdet.
Jeg er helt bevidst om, at der stadig er mange praktiske spørgsmål, som skal afklares. Det videre arbejde fortsætter nu på fakultetsniveau. Her skal man frem til januar udvikle de endelige ideer til nye kandidatuddannelser, som siden skal implementeres.
Jeg vil slutte med at gengive, hvad Emma Due, psykologistuderende og tidligere næstforperson i Studenterrådet, sagde indledningsvist på visionsseminaret: "Nu er vi her, og vi vil gerne have det bedste ud af det." Det er altid vores opgave, at få det bedste ud af vores rammer – således også nu. Jeg ser frem til det videre arbejde.
Om kandidatreformen
- Regeringen har sammen med SF, LA, K og DM indgået en aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Aftalen medfører overordnet, at universiteterne skal udvikle nye 1-årige KA-uddannelser på 75 ECTS og væsentligt forøge antallet af erhvervskandidatuddannelser. Desuden indebærer reformen en dimensionering på 8 procent af bacheloruddannelserne.
- Den politiske aftale indebærer en omlægning af universiteternes kandidatuddannelser svarende til 30 procent af studiepladserne:
10 procent af studiepladserne skal fra 2028 udgøre 1-årige kandidatuddannelser på 75 ECTS.
20 procent af studiepladserne skal i 2032 udgøre nye og mere fleksible erhvervskandidatuddannelser på 75 eller 120 ECTS. Erhvervskandidatuddannelser tages som deltidsuddannelse sideløbende med beskæftigelse. - Der vil være en trinvis indfasning af reformen, der skal være fuldt implementeret i 2032. Første optag på de nye kandidatveje er i 2028.
- Som udgangspunkt berøres kun studerende, som indskrives i/efter 2025 (ba-uddannelser) eller i/efter 2028 (ka-uddannelser).
Log in på KUnet
Denne side stammer fra Københavns Universitets intranet og er skrevet til universitetets medarbejdere og/eller studerende. Du har adgang til at se siden, fordi en medarbejder eller studerende har valgt at dele den her.
Hvis du er ansat eller studerende på KU, kan du logge ind og se mere på intranettet.