Forbruget af flyrejser ligger nu på et betydeligt lavere leje end før corona
Universitetet skal halvere klimaaftrykket pr. årsværk og STÅ inden 2030, og det skal et fald i flyrejser bidrage til. Nye flyrejsedata viser, at vi er på vej – blandt andet på et af de mest rejsetunge institutter.
Rettelse: Nyheden er rettet 28. april, så det fremgår, at KU's overordnede mål om at halvere klimaaftrykket, er pr. ÅV og STÅ (og ikke per medarbejder, som det fremgik i første version af nyheden).
Efter corona-årene steg antallet af flyrejser på KU – ligesom i resten af samfundet – men stigningen er stoppet og har ikke nået niveauet før nedlukningen. Det viser data for KU-medarbejderes rejseaktivitet fra 2018 til 2025 (se figur 1).
- Vi har nu data for tilstrækkeligt mange år efter nedlukningen til, at jeg tør sige, at vores klimaaftryk fra flyrejser nu har fundet en ny "normal". I 2025 udledte vi ca. 30 procent mindre CO2 pr. årsværk fra vores flyrejser, end vi gjorde før corona-nedlukningen. Det tyder på, at mange på KU er begyndt at tage aktivt stilling til, hvornår det er nødvendigt at flyve. Det er meget glædeligt, og jeg vil gerne takke de mange VIP og TAP, der gør en indsats, for det er ikke nemt at balancere hensynene til bæredygtig rejseadfærd og international forskningsaktivitet, siger dekan Jacob Graff Nielsen, som er såkaldt sponsor for KU's bæredygtighedsarbejde.
I 2025 fløj vi – dvs. ansatte på KU – sammenlagt 10 millioner kilometer mindre end i 2018, som er baseline for KU's overordnede klimamål. Faldet kan ikke forklares med den usikre verdenssituation eller med manglende lyst til at rejse til USA. Det er nemlig de korte og mellemlange flyrejser, vi valgte fra i 2025 – ikke de lange.
Flyrejser er et prioriteret område i KU's indsats for bæredygtig infrastruktur og drift, fordi vi kan opnå væsentlige reduktioner i vores klimabelastning, hvis vi lykkes med at skære ned på forbruget af flyrejser, særligt de lange.
Se flyrejsedata for alle enheder
Figur 1: CO2-udledningen fra flyrejser pr. årsværk på KU 2018-2025 (Kilde:
KU Air travel data 2025). Arbejdet med at skære ned på flyrejseaktiviteten skal bidrage til, at KU når sit overordnede klimamål om at halvere klimaaftrykket pr. årsværk og STÅ.
Medarbejderinvolvering på NBI
Niels Bohr Instituttets (NBI's) forbrug af flyrejser ligger langt over gennemsnittet for KU. Men det er også et af de institutter, der ser den største nedgang i 2025 i både antal flyrejser og CO2-udledning pr. årsværk (figur 2).
Instituttets medarbejdere udledte i 2025 44 procent mindre CO2 gennem flyrejser end i 2018, og er dermed tæt på at nå instituttets eget mål om at reducere klimaaftrykket fra flyrejser med 50 procent inden 2030. Det falder sammen med, at instituttet de seneste par år har arbejdet med at skabe en mere klimavenlig rejsepraksis med færre flyrejser.
- Vi har meget ekstern finansiering på NBI, så de fleste forskere kan rejse for egne midler uden først at skulle have ledelsens godkendelse. Derfor har vi haft en involverende tilgang til målet om færre flyrejser. Vi har bedt medarbejderne selv reflektere over deres rejsemønstre og være med til at udvikle en lokal flyrejsepolitik. Det tror jeg, har gjort en forskel, siger viceinstitutleder for forskning Troels Haugbølle.
Figur 2: Niels Bohr Institutet har som mål at halvere CO2-udledningen fra flyrejser i 2030. Målet er markeret med den grønne søjle. Instituttet har reduceret udledningen med 44 procent siden 2018 og er dermed tæt på dets mål. Kilde:
KU Air travel data 2025
Polarisering i medarbejdergruppen
Ledelsen nedsatte i september 2023 en arbejdsgruppe – NBI Green Team – som fik til opgave at lave udkast til en fælles rejsepolitik. Det arbejde var laboratorieansvarlig Martin Bjergfelt involveret i:
- Vi greb opgaven an ved at sørge for, at vi fik støtte "nedefra", altså blandt medarbejderne. Vi lavede en spørgeskemaundersøgelse for at få en fornemmelse af holdningerne og for at få input til politikken. Begge poler var repræsenteret i svarene, så vores vigtigste – og sværeste – opgave var at finde ud af, hvor vi kunne lægge snittet, så vi opnår en forandring, men så det også er noget, som de ansatte kan se sig selv i, siger Martin Bjergfelt.
Da arbejdsgruppen havde lavet udkast til rejsepolitikken, blev den præsenteret og drøftet på en række stormøder. Og så blev den justeret igen, inden den blev endelig vedtaget i april 2024.
Medarbejderinddragelsen og den endelige rejsepolitik har formentlig bidraget til de seneste års fald i instituttets flyrejseudledninger.
Der er dog også andre faktorer, der spiller ind, fortæller viceinstitutleder Troels Haugbølle:
- Vi har de seneste par år ansat ekstra mange midlertidigt ansatte forskere, og de rejser gennemsnitligt mindre end fastansatte, ved vi. Så det betyder nok også noget i forhold til flyrejseregnskabet, siger han.
Instituttet arbejder da også videre med at reducere instituttets CO2-udledning fra flyrejser.
- Jeg fornemmer, at der stadig er stor polarisering i medarbejdergruppen. Nogle synes, at vi ikke gør nok, og andre føler sig meget begrænsede i deres arbejde. Så det er noget, vi hele tiden skal arbejde videre med i fællesskab, siger Martin Bjergfelt.
Log in på KUnet
Denne side stammer fra Københavns Universitets intranet og er skrevet til universitetets medarbejdere og/eller studerende. Du har adgang til at se siden, fordi en medarbejder eller studerende har valgt at dele den her.
Hvis du er ansat eller studerende på KU, kan du logge ind og se mere på intranettet.